Aktiviteter på Faxehus Efterskole

På Faxehus Efterskole har vi i løbet af året nogle aktiviteter, som i kan lære mere om på denne side!

Temaweekender

I nogle af weekenderne er der temaweekend. Her forbereder vi en eller anden særlig aktivitet. Det kan f.eks. være stomp, lan-party, rollespil, tegnekursus og meget andet.

Mange vælger at blive på skolen i temaweekender, det giver en særlig livlighed som vi godt kan lide. Hvis du har valgt at blive på skolen en temaweekend har du automatisk sagt ja til at deltage i aktiviteten.

Efterskoleaften

Onsdag aften er der “Efterskoleaften”. Efterskoleaften er obligatorisk og indeholder undervisning.

Indholdet varierer fra foredrag om f.eks. afhængighed til at hjemgrupperne står for arrangementet, der kan være koncert eller blive spillet teater.

Elevsamtaler

I nogle af weekenderne er der temaweekend. Her forbereder vi en eller anden særlig aktivitet. Det kan f.eks. være stomp, lan-party, rollespil, tegnekursus og meget andet.

Mange vælger at blive på skolen i temaweekender, det giver en særlig livlighed som vi godt kan lide. Hvis du har valgt at blive på skolen en temaweekend har du automatisk sagt ja til at deltage i aktiviteten.

Forældremøder

Sidst i november er der forældrekonsultation. Her indsamler hjemmegruppelærerne informationer fra faglærere og andet personale. Det handler både om, hvordan det går rent fagligt, om der er fag der trænger til en ekstra skalle, områder med særlig positiv udvikling m.m. Samtalen handler dog ikke mindst om det sociale. Hvordan trives du med at gå på Faxehus Efterskole?; har du nogen ønsker vi kan indfri?; er der forhold vi skal være mere opmærksomme på? Osv.

I februar holder vi en forældredag, hvor vi bl.a. fremviser indtryk og resultater fra vores skolerejser.

Brobygningsuger

Efter efterårsferien og lige inden vinterferien, afholder 10. klasserne deres obligatoriske brobygningsuger. Inden har alle 10. klasser haft en samtale med en af vores to vejledere, så forløbet hænger så godt sammen med fremtidsforventningerne som muligt.

De to vejledningslærere sørger også for at sende eleverne af sted og holder øje med om der er noget der skal følges op på. I forlængelse af brobygning laves den obligatoriske selvvalgte opgave – kaldet OSO.

Terminsprøver

Lige inden juleferien er der terminsprøver. Det er vigtige prøver, og det er fornuftigt at tage dem seriøst, da de danner grundlag for en vurdering af om du er studieegnet.

Det er dog ikke terminsprøven alene der afgør dette, vores to studievejledere har også samtaler med dig i løbet af skoleåret som er med til at give vores endelige anbefaling.

Jul på Faxehus

Ved Faxehus juleafslutning bliver der gjort ekstra ud af det hele, både udsmykning, påklædning, mad, gaver og underholdning.

Det plejer at være en rigtig festlig og højtidelig afslutning på kalenderåret, hvor vi ønsker hinanden god jul og godt nytår – og glæder os til at se hinanden igen efter en velfortjent ferie med familie og venner.

Politisk Dag

På politisk dag er indholdet så aktuelt som muligt. Er det valgår, er valgets temaer udgangspunkt for arrangementet.

Det kan også være indvandrerpolitik, miljøpolitik, Danmarks deltagelse i krige, økonomisk krise og meget andet. Ofte får vi besøg af ungdomsorganisationer fra så mange politiske partier som muligt.

Vi arbejder med de forskellige synspunkter, og samles til en stor fælles paneldebat. Det er en spændende dag, hvor du virkelig kan få undersøgt dine holdninger og afprøvet dine argumenter.

Linjetur

Imellem de skriftlige og mundtlige prøver i maj måned, afsluttes liniefaget. Det er et forløb der strækker sig over to uger, først en uge på skolen og derefter en linietur af en uges varighed. Ugen på skolen tjener for de fleste linjefag som forberedelse til linieturen. Musik skriver og øver de sange de tager på turne med. Turneen planlægges i samarbejde med eleverne.

Teater forbereder en forestilling, hvis indhold og udtryk tilpasses turen.

Kunst tager på kunstoplevelser, udstillinger og kunstnerbesøg. Vandsport sejler en længere tur på bølgen blå.

Friluft tager på kanotur til Sverige.

Elevråd på Faxehus

Hver uge mødes elevrådet som består af to elevrepræsentanter fra hver hjemmegruppe, en lærerrepræsentant og en ledelsesrepræsentant. Eleverne på Faxehus har kr. 50.000 som de selv forvalter, og det er i praksis elevrådet der beslutter hvad de skal bruges til.

Har en elev en god ide så kan man søge elevrådet om penge.

Når skoleåret er omme holder vi en stor fest for resten af pengene.

Har elevrådet nogle emner som de synes alle skal være med til at tage stilling til kan de indkalde til fællesmøde, hvor alle skal være med.

Hjemmegruppemøde

Hver fredag eftermiddag har vi møde i hjemmegrupperne. Her tager vi fælles ting op til debat, her hygger vi os, her diskuterer vi oplæg og tiltag fra elevrådet og her snakker vi om ugen der er gået.

Weekender

Du er velkommen til at blive på skolen i weekenderne – vi opfordrer dig til at blive i hvert fald i nogle weekender. Weekenderne er anderledes end hverdagen.

Måske er der andre elever på skolen som du kommer til at snakke mere med.

Enkelte weekender skal eleverne blive. Bl.a. når der er Efterskolernes Dag sidste weekend i september. Skolen er lukket i efterårsferien og juleferien.

Skolerejser

I løbet af året tager vi på flere forskellige ture væk fra skolen. Der er vores store fælles skolerejse, som de sidste år har været en skirejse.

Der er overnatninger i det fri med bål og bivuak eller telt. Der kan være ture til København eller andre efterskoler.

Hvis du har tysk eller fransk er der også mulighed for udveksling med skoler og gymnasier rundt i Europa.

Der er den afsluttende linieafslutningstur, hvor alle er af sted. Og så er der altid nogen der deltager i Folkemødet på Bornholm.

Skirejse

De sidste mange år har vi været i Frankrig eller Østrig, men i 2025 tager vi nordpå til Idre fjäll i Sverige.

Det glæder vi os meget til.

Der er mulighed for at køre alpinski og snowboard, men også at kaste sig ud i langrend, hvis man er til det.

Rejsen er en del af skolepengene og koster ikke ekstra.

Udveksling

Eleverne fra International studieretning får mulighed for at tage på udveksling.

Vi arbejder med kulturmøder og når du kommer hjem og bor hos en fransk, hollandsk eller tysk elev og deltager i undervisning og fritid sammen med ham eller hende, så får du et stort indblik i hvordan folk bor og tænker i den del af Verden.

Til gengæld skal du også invitere dem med hjem til efterskolen og være vært, når de besøger os.

Udvekslingen er en del af ERASMUS og bliver finansieret herfra og fra skolen.

Fitness

Vi benytter os af faciliteterne på det nærliggende fitness center.

En efterskole med udeliv, kunst, musik og andet

Tilmelding til Faxehus Efterskole

På Faxehus Efterskole åbner vi dørene til en berigende oplevelse, hvor elever kan dyrke deres interesser inden for et bredt spektrum af aktiviteter såsom teater, musik og meget mere.

Besøgsdag på Faxehus Efterskole

8. april 2025 kl. 17. Tilmelding påkrævet. Send venligst en mail til kontor@faxehus.dk med navn, skoleår og kontaktoplysninger.

Mødet er desværre fuldt booket. Vi arbejder på at arrangere et møde mere i august.