Musik på Faxehus Efterskole

Har du lyst til at udvikle dig på dit instrument og give den gas på en scene? Så er musiklinjefaget helt sikkert for dig!

Lær at spille instrumenter

Eleverne skal have mulighed for at prøve kræfter med forskellige instrumenter herunder også sang.

Lær at synge og skrive sange

I forb. m. egne kompositioner vil eleverne arbejde med ideer til komposition, tekster på både dansk og engelsk

Efterskolernes Musikfestival

Eleverne kommer til at give koncerter - Bl.a. på efterskolernes musikfestival

Læs mere om vores Musiklinje på Faxehus Efterskole

Vi arbejder både med egne kompositioner og kendte sange.

I forb. m. egne kompositioner vil eleverne arbejde med ideer til komposition, tekster på både dansk og engelsk samt en sangs opbygning.

De kendte sange udvælges dels af læreren og dels af elever og lærer i fællesskab. Sange udvalgt af læreren har en særlig musisk eller historisk betydning. Det musiske kan være rytmen (fx soul), eller genren (fx. Heavyrock). Det historiske kan være sangens politiske (Bob Dylan) eller stilskabende (Michael Jackson) betydning.

Eleverne skal have mulighed for at prøve kræfter med forskellige instrumenter herunder også sang.

Eleverne skal i løbet af året, så vidt det er muligt, have mulighed for at vælge et instrument så de kan specialisere sig og blive bedre.

Lær musikteori i undervisningen

musiklinjefaget på Faxehus Efterskole arbejder vi med en bred vifte af aktiviteter, der giver
dig mulighed for at udforske din interesse for at spille musik. Nedenfor kan du læse om
nogle af vores aktiviteter:

Band

Du vil komme til at deltage i forskellige bandsammensætninger, hvor du kan samarbejde med andre glade musikelever og udforske forskellige instrumenter, genrer og stilarter. Dette giver en fantastisk mulighed for at udvikle dine sammmenspilsfærdigheder og lære at arbejde som en del af et hold.

Komposition

Dyk ned i sangskrivning og komposition, når I med forskellige redskaber skal skabe jeres egne numre. Du vil lære om processen fra start til slut, og få mulighed for at udtrykke dine kreative idéer gennem originalmusik.

Musikteori

Få en grundforståelse af musikkens teori, herunder akkorder, skalaer, harmoni og mere. Dette vil styrke dine musikalske værktøjer i bandsammenhæng og på dit eget instrument

Rytmelære

Vi arbejder med puls, feeling, underdelinger gennem en varieretrytmisk træning.

Sangskrivning

Du vil lære om skriveflow, tekstskrivning, og hvordan man skaber gode melodier og tekster.

Koncerter

Fyr den af til livekoncerter og forestillinger på eller udenfor skolen! Vi har desuden været på mange ture ud af huset for at se koncerter eller teaterkoncerter – senest på Østre Gaværk, hvor vi oplevede opsætningen af Pink Floyds; The Wall.

Studieindspilning

I slutningen af året taget vi med hele musikholdet på en tre dages tur til Gaarden Studio på Stevns. Her skal du sammen med dit band indspille jeres sange i et professionelt lydstudie!

Musiklinjen på Faxehus Efterskole tilbyder en unik mulighed for at udforske din passion for
musik og udvikle dine musikalske færdigheder. Uanset om du har spillet i mange år og
drømmer om en karriere inden for musikken, eller om du er helt grøn og blot ønsker at
spille fordi det er for fedt, så er der plads til dig! Så tag det næste skridt på din musikalske
rejse og bliv en del af vores levende musikfællesskab på Faxehus Efterskole

Du lærer om musikhistorie på vores linjefag

Eleverne skal kende musikhistorien i grove træk – specielt den nyere tids (efter 2. verdenskrig).

En efterskole med udeliv, kunst, musik og andet

Tilmelding til Faxehus Efterskole

På Faxehus Efterskole åbner vi dørene til en berigende oplevelse, hvor elever kan dyrke deres interesser inden for et bredt spektrum af aktiviteter såsom teater, musik og meget mere.

Besøgsdag på Faxehus Efterskole

8. april 2025 kl. 17. Tilmelding påkrævet. Send venligst en mail til kontor@faxehus.dk med navn, skoleår og kontaktoplysninger.

Mødet er desværre fuldt booket. Vi arbejder på at arrangere et møde mere i august.